
Tommelise
Tommelise er lavet af Lotte Olsen.
Skulpturen forestiller naturligvis den lille pige fra H.C. Andersens eventyr Tommelise, hvor en barnløs kvinde søger råd hos heksen. Heksen giver hende et bygkorn med besked om at lægge det i en urtepotte. Op af mulden vokser en plante og da kvinden kysser knoppen springer blomsten ud - med den nøgne Tommelise mellem bladene.
Den lillebitte pige må så grueligt meget igennem, blandt andet som muldvarpens fange dybt under jorden. Det ender dog lykkeligt, da hendes ven, svalen, hjælper hende på flugt og hun genfinder sine drømmes prins. Skulpturen er af bronze, 3,4 m høj og vejer ca. 600 kg.
Sortebrødre Torv 1
5000 Odense C

Vandspiralskulptur
Granit og stentøjsfliser. Kunstneren vandt en konkurrence og resultatet blev Vandspiralen. Albanifonden skænkede skulpturen til Odense by i forbindelse med Albani Bryggeriernes 125 års Jubilæum i 1984.
Sortebrødre Torv 1
5000 Odense C

Oceania
Odenses mest omdiskuterede værker. Ungerne synes hun er en herlig glidebane, turisterne vil gerne vide om det er han- eller hunkøn og de fastboende synes enten at Oceania er skøn eller hæslig. Se den selv og vælg side.
Flakhaven 2
5000 Odense C

Stentøjsløve
Henrik Starcke var uddannet som maler, men fandt sin personlige udtryksform i en fantasifuld, fabulerende billedhuggerkunst.
Han havde forkærlighed for utraditionelle og overraskende materialer. Stentøj, polykromt.
I Vilh. Werners Plads
5000 Odense C

Skrubtudsen
Skrubtudsen, der er udført i granit, blev afsløret den 1. september 1990.
Skulpturen er bygget op som et bassin af en udhulet natursten i granit, der er hentet op fra Samsøstrædet.
Den smilende, livslystne tudse er indkapslet i en midtersten, flankeret af en rød stensætning med storkefar, storkemor og parrets unge. Også storkene er integreret i selve sten-materialet med storkeungen siddende forskudt i forhold til sine forældre med oprakt næb.
Dette er H.C. Andersen skulptur nummer 3 i rækken.
Vintapperstræde 6
5000 Odense C

Musikrum i Odense
I musikrummet kan børn og voksne fordybe sig i lyde, skabt af naturen og mennesker – med hele kroppen både som tilfældige lyde og samspil.
Denne blanding af baggrundslyde, menneskeskabte rytmer og toner i naturen giver unikke oplevelser – en helt speciel oplevelse for hele familien her kan både børn og voksne få en sjov og anderledes oplevelse.
I musikrummet kan man bl.a. opleve
- De syngende sten
- Karrusel-spilledåse
- "Øret" – musikrummets vartegn
- Træinstrumenter
- Slagtøjshjørnet
- Dansegulvet
- "Lydmuren"
- Cykeltromlerne
- Træbeplantningen
Højbyvej 5
5260 Odense S
www.odense.dk

Skulptur af legende børn
I Kildeanlægget neden for Møllebakken er opstillet en bronzeskulptur af to børn med hinanden i hånden i leg. Måler 180 x 62 og er udført af Robert Lund Jensen.
Hindsholmvej
5300 Kerteminde

Bogense Marina
På Fyns nordvestkyst - hvor Lillebælt og Kattegat mødes - ligger Bogense Marina. Marinaen er placeret mellem den gamle, idylliske fiskerihavn mod øst og den nyetablerede, børnevenlige sandstrand mod vest. En moderne marina med alle de faciliteter, sejleren kan ønske sig og en god legeplads til børnene. 10 minutters gang til bymidten og svømmehal. Hyggelig "gæstehavn" i marinaen med borde/bænke og grillpladser.
Netcafé, køkken og TV.
Havnekontoret kan kontaktes på telefon
64 81 21 15.
I højsæsonen er kontoret åbent fra
8.30-10.00 og 16.00-19.00.
Døgnvagt på telefon 64 81 21 15.
Gæstetakst:
0-12 meter: DKK 120,-
12-20 meter: DKK 140,-
20 meter -> DKK 210,-.
Sejlerkajen 13
5400 Bogense
Tlf. 64 81 21 15

Otterup Lystbådehavn
Otterup Lystbådehavn er en privat havn, beliggende inderst i den del af Odense Fjord, der kaldes Egensedybet. I sommerhalvåret er der udlagt afmærkninger, således at havnen er let at finde frem til for gæstesejlere. Nærmeste by med forretninger er Otterup (6 km).
Bogøvej 71
5450 Otterup
Tlf. 23242188
Svend Åge Pedersen (Havnemester)
www.sejlklubben-egensedybet.dk

Den Gamle Lillebæltsbro
I Rigsdagsforsamlingen 1855-56 rejstes forslag om en bro over Lillebælt. Det blev imidlertid nedstemt .
Statsminister Th. Stauning genoptog sagen som nødhjælpsarbejde sidst i 20erne, og 14. maj 1935 inviedes den 825 meter lange bro. Den havde kostet 32 millioner at bygge og blev i sit første driftsår passeret af 533.000 biler. Det var fem gange så mange, som færgerne året før havde fragtet over Lillebælt.
Broen kan bruges af både bilister, såvel som fodgængere og cyklister. Også tog passerer over denne bro.
Den Gamle Lillebæltsbro
5500 Middelfart
Tlf. 64 41 17 88

Skulptur "Ymerbrønden"
Skulpturen er oprindelig lavet i sandsten, den i dag er i bronce og opstillet i 1964.
Historien bag Skulpturen er baseret på Sagn og Myter der handler om 'Verdens Tilblivelse'.
Skulptur Ymerbrønden
5600 Faaborg

Faaborg Havn
Faaborg havn er ikke den største i det Sydfynske Øhav, men nogle mener det er den bedste! En flerårig renoverings- og udvidelsesplan er ved at være fuldført, hvad der også vil gøre Faaborg Havn til en af de mest moderne. Der bliver kræset for de sejlende gæster og det har også betydet ustandselig fremgang for havnen år efter år. Selv når alle andre melder om tilbagegang er der fremgang i Faaborg.
Havnen er blevet løbende moderniseret og udvidet gennem de sidste fem år og det er gjort på en måde, så det ikke er gået ud over det umiddelbare og den charme, der altid har været ved den fine gamle købstadshavn. Havnemester er Lasse Olsen der sammen med sin besætning byder velkommen om bord og tager sig af gæsterne. I Faaborg føler man sig velkommen og havn og by tager imod som er man en længe ventet og skattet gæst.
Sommeren igennem foregår der mange og spændende ting på havnen, i byen og oplandet. Her kommer man ikke til at kede sig og selv en grå og regntrist onsdag har mange oplivende momenter. Faaborg også en god handelsby med mange specialforretninger og mange supermarkeder.
Faaborg Lystbådehavn
5600 Faaborg
Tlf. 72530260
www.faaborghavn.dk

Konnerup & Co Chokolatier
Konnerup & Co er et lille familieejet chokolatier, der laver chokolade for den kvalitetsbevidste chokoladenyder. Henrik Konnerup startede i 2003 og er drivkraften bag chokoladeværkstedet. Det er hans kreativitet og konstante strøm af nye ideer, der gør chokoladerne til en oplevelse ud over det sædvanlige.
Vores chokolader produceres efter enkle principper med stor fokus på smagssammensætning, gode råvarer og friske produkter. De særlige skandinaviske smage, fx havtorn og fyrrenål, indgår i højere og højere grad i vores chokolader, hvilket hænger meget sammen med vores engagement i foreninger så som Smagen af Fyn og Slow Food Danmark.
Butikken har åbent alle hverdage fra 10.00 til 17.30. Vi tilbyder alle de lækre chokolader, flødeboller og is fra egen produktion samt diverse økologiske produkter fra andre, små fynske producenter; honning, syltetøj, snaps og saft samt kaffebønner frisk fra risteriet, te og vin.
Svendborgvej 399, Vester Åby
5600 Faaborg
Tlf. 62 29 27 25
www.konnerup-co.dk

Kogehuset
Det gamle, fredede kogehus blev opstillet i 1824.
Det blev brugt til at lave mad i, da åben ild var forbudt i træskibene, når de lå i havnen.
Assens havn
5610 Assens
Tlf. 64 71 31 90

Midtfyns Bryghus
Midtfyns Bryghus har en holdning til ØL, men vor holdning er ikke mere værd end din, så kontakt os og fortæl hvad du synes!
Midtfyns Bryghus vil gerne lave spændende ØL, også gerne udenlandsk inspireret, men altid 100% håndlavet kvalitet!
Åbningstider: Mandag-fredag kl. 9-15, Lørdag efter aftale, Rundvisning efter aftale
Marsk Billesvej 24
5672 Broby
Tlf. 63 90 88 80
www.midtfyns-bryghus.dk

Terningen
Terningen = Kubus på hjørnet foran Den Katolske Kirke, er fremstillet i præfabrikeret beton og beklædt med poleret sort, svensk granit.
Kubus'en er 4,4 på hver flade og 7,2 m høj, vejer 55 ton.
Statens Kunstfond har betalt 3/4 og Svendborg Kommune 1/4 af prisen på 1 mill. Vakte megen diskussion, da den blev opstillet
Havnegade 1
5700 Svendborg

Skvulptur
Vandkunst udført af keramiker P. Tybjerg. Skulpturen er en 1 1/2 ton betonklods med brunlige keramiske kakler.
I sommerhalvåret bliver den overrislet med vand. Kunstneren har inspirationen dertil fra Island, hvor han oplevede 8-10 m høje krystalformer.
Der opstår i forbindelse med vandfald, når lavaen smelter efter vulkanudbrud.
Valdemarsgade 1
5700 Svendborg

Hjortø Havn
Beliggende på Hjortø i det sydfynske øhav ved indsejling til Høje Stene løbet.
Hjortø er en af de mindste og mest uberørte øer i Det sydfynske Øhav med blot 15 beboere.
Øen nås med den lille færge fra Svendborg.
Hjortø Brovej 1
5700 Svendborg
Tlf. 62541326

Skibsanker
1700-tals anker, formentlig fra et engelsk linieskib. Fundet af fiskeskipper Hans Johansen, Bagenkop.
Bjærget af Dansk Dykkerenterprise og sportsdykkerklubben Delfinen, Svendborg. Restaureret og opstillet af Svendborg Kommune, maj 1983.
Jessens Mole 1
5700 Svendborg

Tykke mænd i Centrum
Skulpturen er en gave fra De danske Gymnastik & Idrætsforeninger og skytteforeninger til Svendborg i anledning af Landsstævnet 1994.
Skulpturen består af en natursten på 3,8 ton, der hviler på et poleret rustfrit stålkryds. 4 figurer i bronze holder i hver sit bronzetov. Ovenpå stenen er anbragt 4 bronzeknuder, som er med til at give indtryk af, at figurerne ved hjælp af tovene holder stenen nede på plads.
Ideen med det polerede stål er, at det ophæver sig selv ved hjælp af spejleffekten, hvorved der opstår en leg med tyngdekraften og således, at man i spejlingen tror, at man ser hele bassinet, de 4 figurer og de 4 vandpuls.
Centrumpladsen 1
5700 Svendborg

Statue af H.C. Ørsted
H.C. Ørsted, født i Rudkøbing 1777, død i 1851. Indskrift: Reist i 1920 - hundredåret for H.C. Ørsteds opdagelse af elektriske strøms indvirkning på en magnetnål.
Gaasetorvet
5900 Rudkøbing

Spodsbjerg Turistbådehavn
Spodsbjerg Turistbådehavn, som har 180 liggepladser, tilbyder vore gæstesejlere nogle af de bedste forhold, der findes hvor Danmark er dejligst. Udover sejlere henvender havnen sig også til lystfiskere, da den ligger ud til et af Langelands bedste lystfiskerfarvande. Vi ønsker jer et behageligt ophold i Langelands eneste østvendte havn.
Spodsbjergvej 234, Spodsbjerg
5900 Rudkøbing
Tlf. 62501126
www.spodsbjerghavn.dk

Lohals Havn
Lohals havn har et hyggeligt miljø med restauranter samt en meget besøgt lystbådehavn. Vi er i et udpræget sportfiskerområde, og for dem, der vil på havet og fiske, er flere bådudlejere i Lohals.
Havnen 5, Lohals
5953 Tranekær
Tlf. 62551385
www.lohalshavn.dk