Her er du: Legepladser / Nordjylland

Tved Klitplantage

Tved Klitplantage legeplads er en spændende legeplads, hvor legeredskaberne er lavet af træ.
Her kan børnene rigtigt boltre sig og samtidig kan hele familien nyde naturen omkring sig.

Hanstholmvej 66
7700 Thisted

Hundborg skovlegeplads

Hundborg Skovlegeplads er en velbesøgt lokal legeplads, her finder du sankasse gynger forhindringsbane og et trætog, som er meget populært blandt de helt små børn. Der er desuden bænke og borde så man har mulighed for at hvilke sig, eller nyde sin madpakke.

Dybdalsgave
7700 Thisted

Skovlegepladsen i Christiansgave

Utraditionel og spændende legeplads, hvor legeredskaberne er lavet af træ.

7700 Thisted
Tlf. 97 92 19 00

Naturlegepladsen i Vandet

Utraditionel og spændende legeplads, hvor legeredskaberne er lavet af træ.

Søholtvej 3
7700 Thisted
Tlf. 97 92 19 00

Rønheden skovlegeplads

Rønheden skovlegeplads ligger som et paradis midt i skovens dybe stille ro. Legepladsen indeholder diverse legeredskaber og er frit tilgængelig for alle, desuden er der en bålplads som ligeledes er til fri afbenyttelse. Fra skovlegepladsen er der 2 afmærkede vandreruter som går gennem et smukt plantage område.

Skovvej
7755 Bedsted Thy

Kildeparken

Kildeparken, som er en af Aalborgs ældste parker, har også status som byens første offentlige parkanlæg, påbegyndt i 1802.
Inde i parken findes der flere klassiske værker af kendte billedhuggere, foruden imponerende springvand, som besøgende til parken kan beundre, når de vandrer rundt i de naturskønne områder tæt ved centrum.
I Kildeparken er der også en meget populær friluftsscene, og specielt i sommerhalvåret afholdes der en række begivenheder af international karakter, som år efter år trækker besøgende til fra hele verden. 
Bl.a. danner Kildeparken hvert år i maj rammen for Karneval i Aalborg.
Derudover er der en moderne legeplads for børnene i Kildeparken, og hver tirsdag i juli måned er der mange festlige arrangementer for børn med forskellige aktiviteter og musik. Om man er til kunst, hygge, karneval, grønne områder eller musik, ja så har Kildeparken noget for enhver smag hele året rundt.

Gammel Kærvej
9000 Aalborg
Tlf. 99 31 31 31

Hundemarken naturlegeplads

Hundemarken naturlegeplads er en hyggelig lokal besøgt legeplads, der rummer alt hvad man kan forvente sig af en rigtig god legeplads, her er alt fra Gynger til sandkasse til den mere spændende attraktion i form af junglestien derudover er der både tårn og asfalt bane, banen benyttes til alt lige fra rulleskøjteløb til kørsel med fjernstyrede biler

Saltumvej 69
9220 Aalborg Ø

Hou Naturlegeplads

Hou Naturlegeplads er en stor legeplads. Som indeholder bl.a. balancebom, klatrestativer samt gynger. Derudover er der lavet en del dyr i naturens egne materialer. Der er desuden bålsted så det er muligt at lave snobrød sammen med børnene. Legepladsen henvender sig primært til de 1-14 årige børn, men alle er velkommen.

Nørregade 6
9370 Hals

Stenild Naturlegeplads

Stenild kultur- og naturlegeplads en meget besøgt lokal naturlegeplads, det giver derfor dit barn gode muligheder for at finde nye legekammerater her. Legepladsen rummer en del sportslige aktivtietsredskaber herunder bl.a.: rulleskøjtebane, basketball bane, petanque bane, klatrevæg samt sandkasse og klatretårn. Det er en god idé at tage en madpakke med da der på legepladsen ligeledes er opstillet både borde og bænke, bemærk at hele familien kan få mange timer til at gå her.

Damvej 1
9500 Hobro
Tlf. 22 48 48 95

Klejtrup By- og Legepark

Klejtrup By og Legepark er placeret midt i byen, og ved hjælp af stisystemer binder den byen sammen. Udgangspunktet er at alle kan benytte Klejtrup By og Legepark - på tværs af alder og tilhørsforhold. Endvidere er der lagt vægt på at skabe et udviklende og inspirerende miljø, - med udgangspunkt i de 7 intelligenser - således der er skabt optimale betingelser for leg, fantasi og udvikling. By og legeparken er bygget op således at den indeholder faciliteter der kan benyttes af alle alders grupper; Beachvolleybaner, amfieteater, småbørnslegeplads, petanquebaner, motorisk legeplads, skovlysningen, træningspavillion, blomsterhave/oplevelsessti, multibane, den centrale plads - med borde og bænke. By - og legeparken kan benyttes af alle, og det er gratis. Der kan bookes forskellige områder til private arrangementer. Eks børnefødselsdag i bålområdet mv.

Kirkestien 1
9500 Hobro
Tlf. 98 54 63 87
www.klejtrup.dk

Thorup Strand Naturlegeplads

Thorup Strand Naturlegeplads ligger bag stranden og indeholder bl.a. gynger og sandkasse som børnene kan få mange timer til at gå med. Derudover grænser Stranden og til Thorup plantage som bl.a. også har gratis sheltere som giver dig overnatningsmulighed i det fri.

Thorup Strandvej
9690 Fjerritslev

Musiklegepladsen

Musiklegepladsen er en anderledes legeplads der både er sjov for børn og voksne, den består af 20 forskellige, solide og vellydende instrumenter, som indbyder alle til musikalsk udfoldelse.
Prøv f.eks. "tæskofoner", "klaporgel" eller "klanggryder".
Denne anderledes legeplads ligger i parken bagved Det Musiske Hus. Legepladsen henvender sig primært til de 0-12årige børn, men alle er naturligvis velkommen.

Rådhus Alle 98
9900 Frederikshavn

Kløvermarken

Kløvermarken legeplads giver børnene mulighed for at udfolde sig på vores 3 tønder land, med dyr, køkkenhaver, masser af gemmesteder. Det gives plads til at barnet får mulighed for at bruge alle sine sanser. Derudover er selve legepladsen som naturlegeplads med alt i piletræ, her er både en stor borg på 4,5 m i piletræ, en labyrint, tunneller og hytter. Legepladsen henvender sig primært til de 0-12 årige børn, men alle er naturligvis velkommen.

Cronborgvej 20
9990 Skagen
Tlf. 98 45 11 54