Her er du: Oplevelsescenter / Nordjylland

Universitarium

Universitarium er et eksperimentarium for legebørn i alle aldre. Aalborg Universitet vil gerne vise, at naturvidenskab er både sjovt og spændende.
Næsten alt omkring os er styret af naturvidenskabelige love – du tænker bare ikke over det. I Universitarium får du selv lov til at lege og eksperimentere med Universitariums mange forskellige forsøg. Udgangspunktet er ting og fænomener, du kender fra din dagligdag, sådan at naturvidenskab bliver nemt at forstå og sjovt.
Udstillingerne er interaktive, så du selv kan prøve kræfter med eksperimenter. Dermed bliver naturfænomener og teknologi pludselig til noget håndgribeligt og forståeligt. Universitariums gode ven og filmstjerne Otto demonstrerer på små film, hvordan eksperimenterne kan udføres og hvad de handler om. Du kan også møde Otto her på hjemmesiden.
Universitarium henvender sig til børn fra 8 års alderen. Og i kan let få mange timer til at gå her.

Slotspladsen 4
9000 Aalborg
Tlf. 40 51 00 08
www.universitarium.dk

Bolcheriet Løkken

To af Danmarks flotteste bolchekogerier beliggende i Løkken & Skagen byder på kvalitetsoplevelser for alle dine sanser. 
Bolcheriet har pt. Danmarksrekord m. 21 bogstaver i et lille bolche.
Vi elsker bolcher, så hvad enten du er lakridsmenneske eller frugtmenneske er der  nogle bolcher der passer til dig. Find din favorit hos os i Bolcheriet eller lad os finde den for dig.
Kig forbi og se, hvordan dit favoritbolcher kommer til verden. Hvem ved... Måske bliver du fristet til at kaste dig ud i nye smagsnuancer.
Vores bolcher og karameller er håndlavede og koges op over åben ild. Vi har valgt at lave alle vores karameller & bolcher foran publikum, så alle bolcher er blevet kvalitetstjekket af vores gæster. I Bolcheriet vil du udelukkende finde vores egne bolcheprodukter.

Torvet 1
9480 Løkken
Tlf. 98 99 00 07
www.bolcheriet.dk

Blokhus Lys

Nordjyllands største specialbutik for levende lys, 1200kvm fyldt med lys, brugskunst, økologisk tøj, og ikke mindst 250 kvm. Permanent juleudstilling.

Ilsigvej 19
9492 Blokhus
Tlf. 98 20 82 02
www.blokhuslys.dk

Bindslev elværk

Bindslev Gl. Elværk er et af Danmarks få tilbageværende vandkraftværker som stadig er i drift takket være frivillig arbejdskraft og velvillig bistand fra mange sider. Værket er beliggende vest for Bindslev by i et særdeles naturskønt område omkring Uggerby Å, der på dette sted har en slyngning, der gjorde det muligt at placere en dæmning, således at tilstrækkelig faldhøjde kunne opnås. For at sikre fiskenes passage er dæmningen forsynet med en fisketrappe, som betegnes som Danmarks smukkeste. Desuden er der en legeplads for børn og gode muligheder for at nyde den medbragte kaffe gør Bindslev Gl. Elværk til et ideelt udflugtsmål for hele familien.
Bindslev Gl. Elværk er et godt eksempel på dansk industrihistorie og natur i skøn forening.

Sdr. Bindslevvej 2
9881 Bindslev
www.bindslevglel.dk

Læsø Saltsyderi

Læsø Saltsyderi er en lille dansk virksomhed som baserer sin forretning på det salte grundvand på Rønnerne syd for Læsø.
Vi syder salt i åbne jernpander, fortæller vores gæster om processen i historisk perspektiv og nyder at vi må arbejde på en af Danmarks allersmukkeste arbejdspladser. Kig forbi i sydehytterne og hør en god historie. Til de mindste er der en spændende legeplads så hele familien kan få en spændende opleve.

Hornfiskrønvej 3
9940 Læsø
Tlf. 98 49 13 55
www.sydesalt.dk

Bolcheriet i Skagen

To af Danmarks flotteste bolchekogerier beliggende i Løkken & Skagen byder på kvalitetsoplevelser for alle dine sanser. 
Bolcheriet har pt. Danmarksrekord m. 21 bogstaver i et lille bolche.
Vi elsker bolcher, så hvad enten du er lakridsmenneske eller frugtmenneske er der  nogle bolcher der passer til dig. Find din favorit hos os i Bolcheriet eller lad os finde den for dig.
Kig forbi og se, hvordan dit favoritbolcher kommer til verden. Hvem ved... Måske bliver du fristet til at kaste dig ud i nye smagsnuancer.
Vores bolcher og karameller er håndlavede og koges op over åben ild. Vi har valgt at lave alle vores karameller & bolcher foran publikum, så alle bolcher er blevet kvalitetstjekket af vores gæster. I Bolcheriet vil du udelukkende finde vores egne bolcheprodukter.

Havnevej 6
9990 Skagen
Tlf. 98 99 00 07
www.bolcheriet.dk