Her er du: Andet / Nordsjælland

Vedbæk Havn

Lille fiskerleje, stor lystbådehavn.

Vedbæk Strandvej 356
2950 Vedbæk
Tlf. +45 45 89 12 23

Teka Bashofar Gadol

Statuen er udført af kunstneren George Weil og skænket af den israelske skibsreder Yuli Ofer. Teka Bashofar Gadol er hebraisk og betyder:"Lad den store shofar forkynde". Sætningen står i den jødiske bønnebog og fremsiges tre gange om dagen i forbindelse med gudstjenesterne. Den er et råb til Gud om frihed fra forfølgelsen, fra fjender.
Statuen, der er en dublet af en skulptur i Herzlia, blev skænket til minde om de danske jøders flugt fra nazisterne i 1943. Gilleleje var afskibningssted for måske 2000 jøder, der herfra nåede friheden i Sverige. Hele byen og oplandet deltog i hjælpearbejdet. Fiskerne sejlede med flygtningene, borgere og bønder i oplandet husede dem indtil der var skibslejlighed - selv politiet stod bi med råd og dåd - stik imod ordrer fra tyskerne.
Kun en gang gik det for alvor galt i Gilleleje i oktober 1943. Det var da næsten 100 jøder skjult på Gilleleje Kirkes loft blev angivet til det tyske politi af en stikker. De blev alle taget af tyskerne.
Statuen skal både minde om den vel gennemførte flugt over Øresund og erindre om den ulykkelige nat ved kirken, siger George Weil. George Weil bor i Israel, i Herzlia tæt på Middelhavet.
Statuen er placeret ved kulturhuset "Pyramiden".

Vesterbrogade 56
3250 Gilleleje

Gilleleje Havn

Havnen er en erhvervshavn (fiskerihavn), men i sommersæsonen kan pladsen benyttes som gæstehavn for lystsejlere når der er en ledig plads.
Faciliteterne er ikke alle beliggende på havnen, men i dens nærhed.
Møntvask i byen 200m. Sejlmager kan tilkaldes pr. telefon.
Nye toilet og badeforhold. 
Åbningstider:
Morgen 7.00 til 8.00 - Eftermiddag 16.30 til 17.30 - Aften (kun sæson) 20.00 til 22.00.
Vagttelefon døgnet rundt på: 40 16 66 63 - havnevagten.

Havnen 6
3250 Gilleleje
Tlf. +45 48 30 16 63

Corona

Corona er navnet på en 50 tons granitskulptur af billedhuggeren Preben Boye, skabt af én kæmpe blok grå gnejs fundet dybt i Smålands skove.
Skulpturen omhandler hele universets historie og livscyklus.

Gjethustorvet
3300 Frederiksværk

Hundested Havn

En tur rundt på havnen vidner om stor virksomhed med bedding, bådebyggeri, handel og forarbejdning af fisk.
Godshavnen blev grundlagt i 1988 med senere udvidelser og herfra udskibes der godt til store dele af Europa.

Amtsvejen 2
3390 Hundested
Tlf. 47937234

Statue af Frederik VII i bronze

Statue af Frederik VII i bronze i hel figur på høj granitsokkel.
Påbegyndt af den kendte billedhugger Hermann Wilhelm Bissen og fuldført af hans søn Vilhelm Bissen. For at kunne afbilde detaljerne rigtigt lånte Bissen af Grevinde Danner kongens Fez og dolk.

Torvet 1
3400 Hillerød

Skulpturen ”Emma” i Allerød

Bronzeskulptur af den lille pige, Emma, der stille sidder og læser i sin bog midt på det aller travleste torv i Lillerøds bymidte.
Skulpturen er udført af kunstneren Hanne Warming. Model for Emma var kunstnerens eget barnebarn, Emma. Skulpturen blev afsløret af Allerøds daværende borgmester, Eva Nejstgaard, den 28. november 2003.
Lillerøds bymidte skiller sig klart ud fra andre moderne bycentre i Danmark, idet man i Allerød har valgt at tage udgangspunkt i den århundredgamle danske købstadstradition med forskellige sammenhængende byrum. Resultatet er ganske overraskende og på en og samme tid både trygt og genkendeligt og ganske storladent i sin arkitektur.

Torvet, Lillerød
3450 Allerød

Hanne Salamons Trappetårn i Lynge

Trappetårn i Lynge Bymidte udsmykket af kunstneren Hanne Salamon. Dekorationen blev afsløret af Allerøds daværende borgmester, Eva Nejstgaard, den 1. december 2000.
Selve maleriet er en moderne og farvestærk elegi over Danmarks største fund af lurer fra bronzealderen, Brudevæltelurerne. Lurerne blev fundet i en mose mellem Lynge og Kollerød nær Allerød. Findestedet er afmærket med seværdighedstegn og informationstavle i vejkanten. Fra stedet er der en flot udsigt over de moderne kulturlandskaber

Lynge Bytorv 2
3540 Lynge

Vandkunsten ”Paradisets Have”

Vandkunst udført af billedhuggereren Kaj Skjøtt og 1975 opstillet på Raadhuspladsen i Slangerup. Skulpturen er bl.a en elegi over en middelalderlig legende, der fortalte, at Paradisets Have lå netop her i Nordsjælland, hvor man finder Manderup, Kvinderup og Slangerup; men fortæller også om det livgivende vand - og dermed også om Slangerup som gammel søkøbstad med lille åhavn i byen og en stor havn ved Roskilde Fjord. Denne havn blev i nyere tid til en selvstændig by - Frederikssund.
I 2003 blev vandkunsten fuldstændigt fornyet og nu i granit efter skitser fra kunstnerens tidligste udkast.

Kongensgade 18
3550 Slangerup