
Fuglebjerggård
Fuglebjerggård - Det er her Camilla Plum og Per Kølster bor.
Gårdbutik, selvpluk.
Oplev gårdens dyr, haver og marker.
I butikken finder du gårdens egne produkter;kød, pølser,stenkværnsmel, grønt,frugt og planter.
I bryggeriet fremstilles unikke øl af humle og malt af egen produktion. Alt er økologisk.
Hemmingstrupvej 8, Hemmingstrup
3200 Helsinge
Tlf. 48 39 39 43
www.fuglebjerggaard.dk

Højbogård Gårdbutik
Ad en lille sidevej finder du en gård med masser af får og en dejlig gårdbutik med alle slags fåreprodukter.
Troldemosevej 2
3200 Helsinge
Tlf. 48 79 51 99
http://hoejbogaard.gaardbutikker.dk/

Granholm Mohair
Søger du mohair produkter f.eks. mohairgarner, strømper og plaider, forskellige typer strikket og vævet beklædning til børn og voksne, kan du tage forbi gårdbutikken Granholm Mohair.
For enden af en lang grusvej finder du den idylliske gård med tilhørende geder.
Spånbækvej 11
3200 Helsinge
Tlf. 48 79 64 83
www.granholm-mohair.dk

Helsinge Kulturhus
Her er der mulighed for udstillinger, foredrag og lignende arrangementer. Kulturhuset rummer også Helsinge Bibliotek og der er mulighed for at booke mødelokaler.
Skolegade 43
3200 Helsinge
Tlf. 48 77 74 00

Øllingegaard Mejeri
Mejeriet på Øllingegaard ved Skævinge ligger ca. 6 km fra Slangerup og ca. 14 km fra Hillerød. Det blev etableret i 1995 på baggrund af en samhandelskontrakt med ISO Supermarked. Mejeriet ønskede at forarbejde mælken fra Øllingegaard`s 90 økologiske malkekøer, sammen med mælken fra 100 køer hos Johannes Nebel i Jyderup. Mejeriet blev til i et samarbejde med Ainyahita-Fonden, som i dag driver både Øllingegaard Mejeri og Landbrug.
Udviklingen i salg af økologiske mælkeprodukter fra Øllingegaard har udviklet sig fantastisk, og idag leverer mejeriet til et stort antal daginstitutioner, cafeer, restauranter og butikker. I dag indvejes økologisk råmælk fra 11 økologiske gårde på Sjælland.
På Øllingegaard Mejeri har vi valgt selv at forestå både indvejning af mælk, produktion og distribution til samtlige kunder. De mange medarbejdere er stolte af en velfungerende arbejdsplads og produktion af Danmarks bedste økologiske mælkeprodukter - og vi viser gerne vor virksomhed frem; men husk at ringe i forvejen for en aftale!
Borupvej 69
3320 Skævinge
Tlf. 48 28 41 51
www.oellingegaard.dk

Jensens Økologiske
Et lille landbrug, som siden 1996 har været drevet økologisk. Producent af ribssaft, ribsgelé og ribsvin samt produktion af friske, skrællede kartofler til sundhedssektoren og restauranter. Har udviklet hvid ribssaft, ribsvin, hvid gelé m.m.
Hillerødvej 23
3550 Slangerup
Tlf. 20 15 23 12
www.jensensoekologiske.dk

Loppemarkedet ”Papkassen”
Den kommunale virksomhed, "JobStationen", i Slangerup er indrettet i et stort, gammelt industrikompleks.
En ikke uvæsentlig aktivitet for virksomheden er det indendørs kvalitets-loppemarked, hvor man udover de tusindvis af loppefund også kan slå sig ned og få en kop gatis kaffe & småkage - bare for at nyde atmosfæren.
Er stemningen til det, så bliver der både spillet og sunget i det uformelle caféhjørne. Gruppe arrangementer kan arrangeres via turistbureauet.
Stationsvej 9
3550 Slangerup
Tlf. 47 33 84 75

Gårdbutikken ”Bamse-bo”
I landsbyen Sigerslevøster, tæt på de naturskønne Strø Bjerge, ligger dennne hyggelige gårdbutik, indrettet i nybygget staldlænge.
Der hvor den gamle kostald lå, er der nu indrettet gårdbutik. Der er en atmosfære af hygge og blandet landhandel. I butikken ses og sælges dejlige bamser i alle størrelser og andre tøjdyr. Bamser bl.a. fra Russ, Ty, Bukowski og Bamsegaarden. Desuden finder du en masse andre varer med bamser f.eks. kufferter, æsker, brevpapir, notesbøger, kort og legetøj.
Patchworkstof og tilbehør. Brugskunst og årstidspynt. Flotte fotokort til næsten enhver lejlighed. Kurvevarer.
Dejlige italienske vine, forskellige slags pesto, olivenolier, te, marmelade m.m. I perioder vil der også være mulighed for at se en samling håndsyede og meget dejlige bamser fra Bamseriets Syskole. De udstillede bamser fra Bamseriets Syskole er naturligvis også til salg.
Der er ligeledes mulighed for at tilmelde sig kurser og selv lære at sy en dejlig bamse.
Jernvedvej 2, Sigerslevøster
3600 Frederikssund
Tlf. 29 26 54 04
www.bamse-bo.dk

Østergård Frugtplantage
Hemmeligheden bag denne velsmagende most ligger i frugten, Råmaterialet.
For jo mere skånsomt de velmodnede og håndplukkede æbler behandles,
jo højere kvalitet. Det har Christians far altid vidst. For historien starter helt
tilbage i det spæde forår 1938, hvor Christians bedsteforældre, Christian
og Bodil Hemming Hansen, køber Linderupgård i Frederikssund.
Krigen lurer lige om hjørnet, men det skræmmer ikke de nygifte. Snart
blomstrer en ”frugtig” forretning på gården, hvor det summer af liv sommer
og vinter. Den omkringliggende plantage leverer frugten til mosteriet, her
forvandles den solmodnede frugt, æbler, bær og grøntsager, til most,
marmelade og konserves. På forsiden af den lokale avis ”Frederikssund
og Omegn” kan man følge med i hvor Linderupgårds frugtbil stopper.
Det er kendt for alle og enhver.
Frederikssund vokser udover de gl. bygrænser. Linderupgård bliver solgt.
Stenhøjgård bliver købt og tilplantet, alt mostproduktion m.m. stopper, nu skulle
der laves kvalitetsfrugt. Men endnu engang har Frederikssund vokseværk, så i
starten af halvfjerdserne bliver Østergård i det skønne Hornsherred købt.
Her starter Joan og Poul deres liv og en ny plantage. Deres førstefødte Christian
opkaldt efter farfar, nogle år senere kommer yngste søn Ulrik. Årene videre frem
bliver der produceret mange kg. lækre velsmagende æbler af Rød Gråsten,
Cox Orange, Rød Ingrid, Rød Boskop, Ildrød Pigeon, Golden Delicious og Mutsu.
Men efterspørgelsen af gode danske æbler falder mærkbart her efter
årtusindeskiftet. Så en dag i foråret 2005, hvor æbletræerne stod i fuld blomst og
bierne summede på livet løs, så grundlaget til endnu en god æblehøst blev lagt,
spurgte Christian sin far. ”Hvorfor laver vi ikke æblemost – som i de gode gamle
dage, ligesom farfar ?” Som sagt så gjort, og således, som det jo ofte er med
gode historier, kan ringen sluttes. For det er Christians efterkommere, den unge
Christian der står for mostproduktionen på Østergård i dag og Poul der
producerer og skånsomt levere de æbler, der bliver til den velsmagende
Østergård Æblemost.
Østergårdsvej 35
3630 Jægerspris
Tlf. 47 52 12 49
www.oestergaard-frugtplantage.dk