
Skøjtebane på Axeltorv Helsingør
Skøjtebanen blev etableret i forbindelse med det hyggelige julemarked på Axeltorv, hvor der som altid var mulighed for at få stimuleret alle sanser. Med sit indre legebarn kunne man have sjov som Stampe og Bambi på glatis, eller gøre bruge konkurrencegenet og dyste om at komme først frem på isen.
Skøjtebanen havde Danmarkspremiere på julemarkedet 2008. Det er en helt ny teknologi, der ligger bag skøjtebanen, og det betyder, at banen er meget miljøvenlig, da der ikke bliver brugt energi eller vand og samtidig er der heller ikke noget CO2-udslip. Det er første gang, at den type skøjtebane bliver anvendt udendørs i Danmark, og der er tale om fremtidens nye skøjtebane, hvis materiale som det eneste er godkendt af det hollandske skøjteforbund. Isen er godkendt af det svenske ishockeyforbund til at spille kampe på op til junior-alderen, og amerikanske NHL ishockeyspillere bruger banen til sommertræning.
Eneste minus er, at man ikke må løbe på kunstskøjter, som er for hårdt ved denne type bane. Man kan leje hockeyskøjter for 30 kroner.Til gengæld skøjter man lige ved julemarkedet, så man kan kombinere en dag, hvor hele familien hygger sig med juleshopping og skøjteløb.
Skøjteudlejningen er åben hverdage 11-18, torsdag 11-20, lørdage 10-17 og søndage 11-17.
Banen kan ikke bruges om morgenen, hvor den klargøres: Hverdage 8-11 og weekend 8-10.
H. P. Christensensvej 1
3000 Helsingør
Tlf. 49 25 21 00