Her er du: Dyr / Østjylland

Dyrehaven Vejle

Dyrehaven ligger i den del af Nørreskoven, der hedder Bagkobbel. Den er ca. 23 ha. og blev indviet i 1948. Der er fri adgang til Dyrehaven, men det er dog ikke tilladt at medbringe hunde.
Hvilke dyr findes i Dyrehaven?
I Dyrehaven findes to hjortearter. Der er omkring 50 dådyr 10 sika.
Dådyr er ca. 90-100 cm i skulderhøjde. Sommerpelsen er rødbrun med hvide pletter, mens vinterpelsen er ensfarvet grålig. Hjortene - hannerne, bærer gevirer, som hos de unge dyr er små spidser, men omkring tredje leveår bliver geviret pladeformet. Dette pladeformede gevir kaldes skovle.
Sika er lidt mindre end dådyr, ca. 80-90 cm i skulderhøjde. Sommerpelsen kastanjebrun med hvide pletter og enkelte sorte striber, mens vinterpelsen noget kraftigere, mørkt gråbrun uden pletter. Hjortene - hannerne, bærer gevirer, men sikahjorten har ikke skovle på geviret ligesom dådyret.
Både dådyr og sika taber gevirerne hvert forår, og et nyt og større vokser frem i løbet af et halvt års tid. Mens det vokser er det dækket af et håret hudlag - basten.
Hvert år er det nødvendigt at regulere bestanden ved bortskydning, da dyrene ikke har naturlige fjender.
Hvad kan jeg ellers se i Dyrehaven?
I Dyrehaven er det almindeligste træ bøgetræet, men der findes også andre både løv- og nåletræ.
De store, gamle bøge er vigtige leve- og gemmestede for en en lang række af skovens beboer. Natugle, huldue og korttået træløber, som også findes i Dyrehaven, lever udelukkende i gamle skove.
Når mørket begynder at falde på, kan du se forskellige arter af flagermus flyve mellem træerne og nede ved mosen, mens de om dagen gemmer sig i hulheder i træerne.

Helligkildevej
7100 Vejle

Dyrehaven Marselisborg

Marselisborg Dyrehave ligger i Thors Skov, kort syd for Århus By – den officielle adresse er: Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg. Der er gode parkeringsforhold, og busline 19 kører lige forbi i hele sommerhalvåret.
Der er fri adgang for publikum i alle døgnets lyse timer. Men husk, selvom man kan gå rundt mellem dyrene er de IKKE kæledyr og i visse situationer kan de være farlige. Marselisborg Dyrehave blev etableret i 1932. Oprindelig var ideen at får skulle holde græsset nede, men i stedet blev sikaer valgt. I dag har Dyrehaven en flot bestand af sika- og dåvildt samt vildsvin i en indhegning for sig.
Dyrehaven blev hurtigt meget populær blandt byens borgere og er siden udvidet flere gange, så den nu har en størrelse på omkring 22 hektar.  
Der er opsat hegn omkring nogle af de mindre træer og trægrupper. Det er for at forhindre at træerne bliver ædt af hjortene. Som man kan se på de træer, der ikke er hegnet ind, er alle knopper og kviste ædt så langt op dyrene kan nå. Selv halvstore træer kan det være nødvendigt at indhegne for at forhindre dyrene i at æde barken.
God fornøjelse og god tur i Dyrehaven.

Ørneredevej
8000 Århus C
Tlf. 89 40 27 55

Jydsk Væddeløbsbane

Banen ligger tæt ved centrum med gode tilkørselsforhold. Parkering lige uden for døren, og på andre dage end løbsdage koster det ikke noget at komme ind. De fleste faciliteter står til fri afbenyttelse – billigt for hele familien.

Oveni får man nogle spændende opløb, væddeløbsstemning, og adgang til at klappe hestene. Og måske den store gevinst med hjem.

En typisk væddeløbsdag består af 9 til 12 væddeløb. De varer 3-4 timer, og mange tilskuere bliver til sidste løb, for når man først er her, så bliver man grebet af stemningen og vil have det hele med.

Vi har mange tilbud til børnene ud over de altid populære staldbesøg.

Om sommeren har vi på de største løbsdage ponyridning ude ved den meget populære og næsten ny-anlagte udendørs legeplads.

Indendørs i stueplan blev vores nye aktivitetsrum for de unge indviet den 2. oktober 2005 af tidligere Rådmand Flemming Knudsen, som er stor travfanatiker. Det består af et legerum, en hjemmebiograf med rigtige biografsæder, samt en lille computerafdeling med adgang til internettet og diverse spil. Indretningen har kunnet lade sig gøre, da JVB har en sponsoraftale med OK Benzin & Olie. I Biografen vil der på løbsdage fredag aften blive vist Disneyshow og efterfølgende film for aldersklassen 5-12 år, typiske en tegne- eller en familiefilm.

Odservatorievejen 2
8000 Århus C
Tlf. 86 14 25 11
www.jvb-aarhus.dk

Legepladsen Bispehaven

Brægende og stående på stakittet tager gedebukken Mads imod besøgende. Inde på legepladsen mødes gæsterne af et par kæmpegæs med en vigtig attitude, og fra de gamle jernbanevogne hilser fåret Polka og den næsten altid drægtige so Yvonne. Hesten Sille og ponyen Musse giver jævnligt rideture rundt på den terrængående mooncarbane. Af og til slagter legepladsens medarbejderne kaniner, høns eller kyllinger, så børnene også kan opleve livet fra en mindre idyllisk vinkel – set fra dyrenes synspunkt. På varme dage fyldes soppebassinet, og sommer som vinter holdes traditionerne i hævd på den multikulturelle legeplads.

Åbent man- fred. 10.00 - 17.00

Ryhavevej 40
8210 Århus V

Natursamarbejdet

Natursamarbejdet er et statskontrolleret økologisk besøgslandbrug, som drives af Børn & Unge, Århus Kommune. En kreds af daginstitutioner, skolefritidsordninger og skoler har stedet som økologisk-pædagogisk værksted på andelsbasis.
Natursamarbejdet ligger 6 km fra Århus centrum, som en grøn oase mellem Gellerupparken og Brabrand Sø.
De 10.000 besøgende (pr. år)  er fortrinsvis daginstitutioner og andre  andelsbrugere. Private/familier har gratis adgang til at besøge dyrene som går frit på  markerne døgnet rundt. Det er hyggeligt for hele familien at gå en tur rundt på vores område og hilse på de mange forskellige husdyr, som du her kan møde i deres naturlige element.
Der er også mulighed for at gå tur i andelsbrugernes haver, hvor børnene dyrker blomster og grøntsager. Hvis du kommer i åbningstiden kan du få besvaret spørgsmål og evt. handle i vores økologiske gårdbutik.
åbent alle ugens dage:  Mandag - Fredag: 8 - 16  Lørdag & Søndag: 10 - 13

Louisevej 100
8220 Brabrand
Tlf. 86 25 68 60
www.natursamarbejdet.dk

Dyrehaven i Skanderborg

Dyrehaven i Skanderborg er fra ca. 1580. Frederik den II fik skoven ved Skanderborg Slot (som nu er Skanderborg Slotskirke) indhegnet og indrettet som kongelig dyrehave med kronhjorte, vildsvin, kaniner og fiskedamme.
Under 2. Verdenskrig blev Dyrehaven konfiskeret af besættelsesmagten til dets hovedkvarter i Danmark.
I dag har Dyreparken skov, 75 til 100 år gamle Rodondendroner, stier langs ved Skanderborg Sø, Sorte Sø og Døjsø og et rigt fugle- og planteliv.
Et Frihedsmuseum er etableret i skovens bunkere fra 2. Verdenskrig (overfor Skanderborg Vandrehjem) og en lille hjortepark findes ved Sorte Sø.

Dyrehaven 11
8660 Skanderborg
Tlf. 86 52 27 44

Legepladsen Langkær

Legepladsen Langkær råder over et dejligt stykke moseeng. Her har geder, får og ponyer frit spil, og børn kan efter aftale få sig en ridetur. På legepladsen er en lille udendørs trampolin og en sød, veludstyret og indhegnet minilegeplads til de yngste.

Havkærvej 20
8381 Tilst

Randers Dyrehave

Randers Dyrehave, der ligger i Fladbro Skov blev etableret i 1994. Dyrehaven dækker et 13,5 ha stort areal med løvskov og arealeng. Dyrebestanden består af dåvildt og stammer fra Marselisborg Dyrehave. Der er fri adgang til skoven hele året, dog må hunde ikke medtages i skoven.

Hedevej 9
8900 Randers