
Danmarks største koralrevsakvarium
Danmarks største koralrevsakvarium med tropiske fisk og levende koraler er åbnet i Fisketorvet Shopping Center.
450 farverige fisk, 30 levende koraler, de hvirvelløse dyr som søanemoner, søstjerner, soft-, læder- og stenkoraler og sten hentet sydfra danner et velafbalanceret miljø som i troperne, bare i mikroformat og styret af en omfattende teknik, der sikrer vandgennemstrømning og frisk vand til fisk og koraler. Akvariet har på 9.000 liter saltvand, der holder 24 grader, altid.
AquaClean, der er Danmarks førende specialist inden for akvarieteknik, har stået for indretning og opbygningen af koralrevsakvariet.
Kalvebod Brygge 59
1560 København V
Tlf. 33 36 64 00

Bondegården Sundbyvester
Bondegården er en af de største og mest attraktive legepladser i Københavns Kommune. Ikke mindst fordi den har weekendåbent og er et oplagt udflugtsmål for børnefamilier. Der er muligheder for gratis hestevognskørsel eller ponyridning.
Alle former for institutioner kan beskæftiges. Ønsker institutioner at benytte vores tilbud om gratis hestevognskørsel eller ponyridning, skal vort personale kontaktes senest dagen i fovejen. Der er også muligheder for lån af trampolin samt indendørs spisning.
Faciliteter: Legestue, toiletter, bondegårdsdyr, ridebane, minigolfbaner, trampolin, boldbaner, kælkebakker og stor soppesø om sommeren.
Åbningstid: Man-fre 9.30-17.00 og weekend 9.30-16.00
Peder Lykkesvej 71
2300 København S
Tlf. 32 58 39 63
http://kk.sites.itera.dk

Lystfiskeri ved Sydslusen
Helt ude ved den yderste spids af Ved Slusen, ligger det perfekte lystfiskersted. Med Amager Fælled i ryggen, Sjællandsbroen på højre hånd og udsigt over Sydhavnen kan man stå på slusebroen og fiske i den kraftige strøm. Man kan også gå ud på en af de små broer – eller bare kaste snøren ud fra molen. Vejledningen på stedet fortæller hvilke fisk, man kan spise, og hvilke fisk man bør holde i behørig afstand fra stegepanden. Husk fiskekort for personer mellem 18 og 65 år!
Ved Slusen
2300 København S

Børnenes Dyremark
Børnenes Dyremark er en forening af aktive og dyreelskende børn og voksne, der holder til ved Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen. Dér har de en noget en meget charmerende oase, hvor de holder kaniner, geder, heste og sågar hængebugsvin. Man kan blive medlem af foreningen – 100 kr. for børn og 150 kr. for voksne pr. år – eller man kan nøjes med at kigge forbi og klappe på dyrene ganske gratis. Man kan efter aftale, komme og få rideturer, flere børnehaver lavet aftaler og kommer så på besøg hvor alle børnene får en ridetur og hilser på de andre dyr... Alle er velkommen, ring bare til Jørn Jørgensen og lav en aftale.
Wagnersvej 19
2450 København SV
Tlf. 36 30 06 52

Dyregården Toftegården
Toftegården er et gratis tilbud til Albertslund børn fra skolealderen. Børnene har mulighed for at udforske og styrke mange sider af sig selv, som ofte ikke bliver tilgodeset i det daglige. Når man kommer på besøg, deltage i hverdagen på gården eller selv får ansvaret for at passe og pleje et dyr, lærer man en masse, uden at det føles som undervisning, og oplevelserne vækker altid både nysgerrigheden og lærelysten. Børnene har mulighed for at få en økologisk oplevelse, mens der høstes og sås, og de lærer om landbrugsdyr, mens de selv er med til at passe dem. Oplevelserne giver:
- Basal viden om dyr, natur og miljø som bygger på egne erfaringer og oplevelser.
- Social forståelse og ansvarlig i forhold til hinanden og gårdens dyr.
- En sund og aktiv hverdag.
Vridsløsestræde 29
2620 Albertslund
Tlf. 43 64 08 61
www.toftegaarden.albertslund.dk

Ishøj Dyrepark
Sig goddag til dyrene
En tur ud i Ishøjs grønne natur går naturligt gennem Ishøj Dyrepark ved Tranegilde. Der finder man får, wallisergeder, muffloner og skotsk højlandskvæg. Parkområdet har engang hørt ind under de kongelige vildtbaner. I udkanten af dyreparken mod vest står en vildtbanesten, et fredet nationalt mindesmærke, som blev sat af Christian VII i 1775 til markering af kongens eneret på jagten.
En skov, der skærmer mod motorvejen, og beplantningerne langs med stierne, lader naturens farvespil udfolde sig på alle årstider og er en pragtfuld ramme om dyrene, som trives i store indhegninger. En rigtig lille oase.
Ved indgangen til dyreparken står en flot, rød kinesisk-inspireret portal, som har en helt særlig historie. Den blev fremstillet til en verdensudstilling i København i 1888 og placeret ved Tivolis indgang, hvor den stod i mange år. Da den blev udskiftet i 30’erne, kom den til Jægerkroen ved Ishøj Strand.
I 1935, da den nye landevej mellem København og Køge kom til at gå bag om krobygningen, blev portalen opstillet som blikfang ved vejen. Kroen brændte i 1975, og Ishøj Kommune overtog portalen. Nu er den restaureret og sat ud i det grønne på stolper af pommersk fyr. Et stykke historisk design.
Ishøj Dyrepark
Brentevej
2635 Ishøj
www.ishoj.dk

Bredekærgård
Tag med tilbage i tiden!
I Tranegilde Landsby ligger Bredekærgård, hvor de gamle landbrugstraditioner og dyder holdes i live.
Markerne og landbruget dyrkes, som man gjorde det i perioden 1930erne til 1950erne, med brug af ægte hestekræfter i form af Jydske heste - Danmarks nationale trækhest - samt traktorer og maskiner, som alle hører fortiden til.
Høet stakkes på gammeldags maner, havren mejes med selvbinder og negene tærskes med tærskeværket. Alle husdyrene på Bredekærgård tilhører alle gamle danske udrydningstruede racer, som for længst er gået af mode i det moderne landbrug.
Et kort øjeblik kan man næsten fornemme den særlige Morten Korch-stemning, der hersker på gården.
Om sommeren er der et traktørsted på gården. På enkelte sommersøndage er der jazzarrangementer på gårdspladsen. Oplysninger om arrangementerne kan fås ved henvendelse til Ishøj Turistbureau.
Tranegilde Bygade 4
2635 Ishøj
Tlf. 43 73 67 61
www.ishoj.dk

Zoozity
ZooZity er mere end en almenlig dyrehandel. Vi vil ikke kun vise dyrene frem og sælge foder til dem – vi vil give dig en rigtig dyreoplevelse. Dyr er nemlig vores passion og vi er, ligesom alle andre dyre elskere, overbevist om at mennesker og dyr har meget at give til hinanden.
Hos os vil du både få mere at vide, og få en følelse af, hvad det betyder for os, at dyrene har det godt og trives.
Et besøg i ZooZity bliver mindst lige så spændende, som en tur i Zoologiskhave. Butikken, der er udformet som et stort oplevelse center, vil du komme rigtig tæt og lære en masse dye at kende, Måske ikke dem allesammen første gang men, måske mange af de 400 arter der findes hos os. ZooZity er et paradis for både børn og voksne hvor man både kan opleve hajer og andet spændende. I ferieperioder er der ofte arrangementer for børn, se meget mere på ZooZitys egen hjemmeside.
2650 hvidovre
Tlf. 36 48 44 55

Grantoftegaard
Grantoftegaard ligger i den idylliske landsby Pederstrup. Herfra drives et økologisk landbrug med markafgrøder og naturpleje med dyr til afgræsning. Uanset årstiden er der altid liv på gården. Stalddørene står åbne, og du kan se med, når hestene får nye sko.
Marker og dyrefolde er tilgængelige for publikum, og gårdens medarbejdere fortæller gerne om arbejdet med økologisk landbrug og dyrehold.
En tur med hestevogn rundt i landskabet omkring Pederstrup er også en super fin oplevelse for både børn og voksne.
Pederstrupvej 69
2750 Ballerup
Tlf. 44 77 37 11
www.grantoftegaard.dk

Jægersborg Dyrehave
Dyrehaven ville ikke se ud, som den gør uden de mange dyr. Hjortevildtet spiser alle de planter, blade og små træer, som de kan komme til. Det giver frit udsyn under trækronerne og åbne sletter. Et mindre antal dyr i Dyrehaven ville betyde at de åbne sletter ville gro til. Flere ville derimod betyde, at landskabet ville blive mere åbent. Da Frederik d.III i sin tid skabte Dyrehaven, var det for at kunne gå på jagt. I dag fastholdes antallet af dyr for at fastholde et bestemt landskabspræg.
Hjortene færdes i flokke
Det giver tryghed, idet mange par øjne og ører opdager en fare hurtigere end et par. Flokkene varierer i størrelse fra nogle få dyr til flere hundrede. Tilsammen tæller de ca. 2000 dyr fordelt på tre forskellige hjortearter. Handyr og hundyr med kalve lever adskilt det meste af året undtagen i brunsttiden, hvor kønnene mødes.
Pas på hjortene
De fleste hjorte frygter mennesker. De flygter, når vi kommer for tæt på. Men pas på alligevel, for i sjældne
tilfælde, kan en hjort føle sig så presset, at den går til angreb.
Få regler bør overholdes. Så er det helt trygt at gå tur i Dyrehaven året rundt.
• Hold afstand til hjorte og forsøg aldrig at fodre dem
• Medbring aldrig en løs hund
• Rør aldrig ved nyfødte kalve
Oplevelser med hjorte året rundt
Februar-maj: Hjortene taber deres gevir (kastestænger) hvert år. I løbet af foråret vokser et nyt gevir frem. Hjortene kæmper i denne periode ofte med forbenene. Det nye gevir bliver større år for år. Kastestængerne er skovens ejendom.
Maj-juni: Ca. 700 kalve fødes i denne periode. De første dage ligger kalvene gemt i højt græs indtil de er hurtige nok til at følges med flokken
August: Hjortenes gevir er udvokset. Den beskyttende hud – basten, der har omgivet geviret i vækst løsner sig. Hjortene “fejer” deres gevir mod træer og buske og “renser” derved geviret for hud.
September-oktober: Det er brunsttid for krondyr. Dyrehavens sydlige del er skueplads for de fleste brunstkampe. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at lokke hinder ind i området.
September-januar: Hjortevildtet afskydes. Hver sommer fødes ca. 700 kalve i Dyrehaven. For at holde antallet af dyr på 2000, må der om vinteren skydes et tilsvarende antal dyr. Det foretages under store sikkerhedshensyn af få rutinerede skytter, ansat på skovdistriktet. Det velsmagende kød sælges til private og til vildthandlere.
Oktober-november: Det er brunsttid for dådyr. De største og stærkeste hjorte indfinder sig på en fælles brunstplads nogle hundrede meter sydvest for Eremitageslottet. Hver hjort forsvarer sit lille territorium. Dåerne opsøger brunstpladsen
og vælger sig en mage. Hold afstand til dyrene.
November-april: Hjortevildtet fodres hver dag med hø, havre, majs og roer, som fordeles til dyrene på foderpladser flere steder i Dyrehaven.
Dyrehavevej 3
2930 Klampenborg
www.skovognatur.dk


